Vedligeholdelse og pleje af dine møbler
Alle møbler påvirkes af sollys, og selv det mest farveægte kan falme. Derfor bør alle møbler, både træ, stof og læder, beskyttes mod direkte sollys. Specielt i vinterhalvåret, hvor solen står lavt og kommer direkte ind i stuerne, er gardiner eller persienner påkrævet.
Når vi sidder eller ligger i møblerne, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket. Sved kan påvirke læder og stof, og visse mediciner kan give øget svedafsondring og ændre svedens kemi. Vær opmærksom på disse forhold, og sørg altid for en grundig rengøring, det forlænger møblernes levetid. Brug altid demineraliseret vand til pletrensning, afvaskning og evt. behandlinger, det forhindrer kalkpletter.
Påklædningen påvirker sliddet på møbelbetrækket. Specielt groftvævet cowboystof der også kan give farveafsmitning. Tøj syet med metalnitter ol. bør undgås til daglig brug.
Mange familier bruger dagligstuen til måltider der indtages ved sofabordet foran fjernsynet. Vær opmærksom på, at både læder og stof nedbrydes af fedt fra mad, så pas på med at spilde; selv små mængder fedt fra f. eks. popcorn kan starte en nedbrydningsproces. Vælg betræk med stor slidstyrke, lysægthed og gnidægthed, og skån læder og stof mest muligt.
Møbler er normalt ikke konstrueret til at tåle belastninger over 120 kg (personvægt), der findes ingen standard, med er der risiko for større belastning bør man rådføre sig med møbelhandleren.
Følg brugsanvisningen
I det efterfølgende står der lidt om de mest anvendte møbelmaterialer. Mange møbler er forsynet med en samlevejledning, vedligeholdelsesanvisning eller brugsanvisning. Det er vigtigt at den følges hvis garantien skal gælde. Generelt skal alle møbler der er skruet sammen efterspændes jævnligt, dette gælder specielt træmøbler, bordben, reoler, køjesenge, sofaben og lignende.
Spørg i din lokale IDEmøbler hvis der er tvivl.
Pleje af dine havemøblerGenerelt for alle havemøbler gælder det, at skruer og bolte skal gås efter et par gange om året. Hvis disse efter flere år er meget medtagne må de udskiftes. De nye skruer skal være en anelse større end de gamle for at kunne få ordentligt fat i skruehullerne. Læs her, hvordan du vedligeholder dine havemøbler. |
Pleje af møbler med linoleumTør linoleummet af dagligt med en fugtig klud opvredet i vand evt. med et ph-neuttralt rengøringsmiddel beregnet til linoleum. Tør omgående spildte væsker op med en fugtig klud. Læs mere om, hvordan du vedligeholder dine møbler med linoleum her. |
Pleje af lædermøblerÆgte læder er et rent naturprodukt, derfor er det på samme måde som med træ, der er ikke to huder der er helt ens. Hudens udseende og egenskaber varierer også efter fra hvilken del af dyret den er skåret, og hvilke påvirkninger den har været udsat for. Læs her, hvordan du plejer dine lædermøbler. |
Pleje af madrasserMadrasser kræver ikke megen vedligeholdelse, det gælder alle typer. Men som med polstermøbler sker der en vis “sætning” i materialet, dette har ingen indvirkning på støtte- og bærevene i øvrigt. Læs her, hvordan du vedligeholder dine madrasser. |
Pleje af møbelbetrækMøbelbetræk kan normalt ikke vaskes. Vedligeholdelsen er støvsugning og evt. pletrensning. Tag aldrig betrækket af hynder uden at spørge møbelhandleren. At betrækket er aftageligt betyder ikke at det altid kan renses eller vaskes. Læs mere om, hvordan du vedligeholder dit møbelbetræk. |
Pleje af polstermaterialerAl polstring ændrer sig i brugen, ombyt derfor puderne hvis det er muligt, og sid ikke altid samme sted, derved opnås, at polstringen “sæt-ter sig” mere jævnt over hele siddefladen, og den kommer mindre “ud af facon” efter brugen.Læs mere om, hvordan du vedligeholder dine polstermøbler. |
Pleje a rattan- og peddigrørsmøblerManillamøbler er normalt malede, bejdsede eller lakerede. De rengøres med en opvredet klud (demineraliseret vand) eller støvsuges. Vedligeholdelse er ikke særlig påkrævet bortset fra meget tørre rum . Læs mere om, hvordan du vedligeholder dine rattanmøbler her. |
Pleje af stål- og alumøblerMøbler i stål og aluminium tåler næsten alle rengøringsmidler, men fugt kan give rust og misfarvning. Jern og stål rengøres med en tør klud. Aluminium kan rengøres med en klud med lidt sprit. Læs mere om, hvordan du vedligeholder dine stålmøbler og aluminiumsmøbler. |
Pleje af træmøblerTræ er et naturmateriale, og møbler af træ vil altid være unikke. Åretegninger og knaster er en del af træets natur, og ikke to træmøbler kan blive helt ens. Træet er i en stadig forandringsproces, der bevirker at farver og strukturer ændrer sig gennem hele møblets levetid. Læs mere om, hvordan du plejer dine træmøbler. |
Pleje af tæpperTæpper må aldrig kemisk renses eller udsættes for kemikalier, da det vil reducere tæppets smudsafvisende evne. Det er en god idé at dreje tæppet et par gange om året for at fordele slid. Anbring evt. filt under benene på tunge møbler. Læs mere om, hvordan du vedligeholder dine tæpper. |

