Kontrast
en guide til mere liv i boligen
Læs og lær mere
om farver
Vi anbefaler
Men det kræver både lidt indsigt og mod til at eksperimentere. Som basis skal du selvfølgelig sikre sammenhæng. Til gengæld giver kontraster boligen et mere interessant og personligt helhedsudtryk. De udfordrer øjet, adspreder tankerne og giver rummet karakter. Så hvis f.eks. farven hvid, for rendyrket minimalisme, for mange gamle eller måske for mange nye møbler har taget overhånd i din bolig, får du her en række tips til, hvordan kontraster kan balancere udtrykket og skabe ny harmoni.
Farver - den oplagte
Farver er den mest effektive vej til kontraster i boligindretningen. Og måske har du et medfødt talent for perfekt afstemte farveskalaer. Hvis ikke er der en række tommelfingerregler, der kan være til hjælp. Den klassiske farvelære opdeler farver i primær og sekundærfarver. De stærke primærfarver rød, gul og blå udmærker sig ved, at alle andre farver kan blandes af dem. Derfor kan du med fordel vælge at lade én primærfarve være den dominerende kontrast, og supplere med sekundærfarver som f.eks. lilla, orange eller turkis. Husk i øvrigt at sort forstærker farver, mens hvid dæmper. Vælg en stol, et skab, en pude eller en detalje i et maleri som farvefokus, gentag nuancen andre steder i rummet – og tilsæt så kontraster. Du kan også skabe et ensfarvet look med en enkelt stor pangfarvet accessorie, så kontrasten får tyngde.
Dæk op med nyt og gammelt
Gi’ dine middagsgæster en endnu større oplevelse ved at lægge lidt energi og fantasi i borddækningen. Dæk op med farmors stel og sæt enkle, moderne glas og bestik til eller læg pink eller orange dækkeservietter på den hvide dug under enkelt hvidt service. Miks blomstrede tallerkner med skåle i pangfarvet plast – eller vælg materialer, der traditionelt ikke hører borddækning til som f.eks. dækkeservietter i koskind, kulørte plastikfigurer som servietringe eller pynt op med sten, grene og skaller fundet i naturen.
Lad modsætninger mødes
Enhver kontrast får styrke fra sin modpol. Et rum hvor alle tekstiler og alt nips er blankt mangler noget, men bliver interessant, når det tilsættes et mat modspil – evt. forstærket af elementer med ru overflader. Én stærk gul farve i et neutral miljø har også langt mere magt end et rum fyldt med pangfarver. Giv det hvide spisebord liv med orange stole eller sæt tunge barokstole til det enkle og lette sorte rektangulære bord. Lad dig inspirere af kontrasthjulet og gå så på jagt efter kontraster i dit eget hjem.

