Sådan arbejder du bedst hjemme
Hver fjerde erhvervsaktive dansker har set fidusen i en hjemmearbejdsplads og har taget kælderen, det gamle børneværelse eller en krog af soveværelset i brug. Egentlig kræver det ikke den store indretningskunst at lave et hjemmekontor, men bruger du det meget, er det vigtigt, at du omgiver dig med møbler, lamper og andet inventar, som du føler dig godt tilpas i og som er funktionelt. Ellers kan hjemmekontoret hurtigt brede sig ud over hele huset, så mapper og papirer ender på spisebordet og laptoppen får fast plads på sofabordet.
Vi giver dig et par gode tips til, hvordan du skaber en atmosfære, som giver dig ro og overskud til dit hjemmearbejde.
|
1. Få det optimale lys ved arbejdsbordetGod belysning er en individuel sag – et pænt stykke hen ad vejen. Der er dog visse retningslinjer, du med fordel kan følge, når det gælder lys ved arbejdsbordet. |
|
2. Skab arbejdsro på alle hylderVi kender det alt for godt. Bunkerne med papirer vokser og vokser sammen med antallet af brugte kaffekopper og nyerhvervede ting, der ikke har fundet
sin rette hylde. En måde at skabe arbejdsro på er at få papirerne gemt ad vejen – enten i lukkede skabe eller i mapper og bokse. Fordelen ved lukkede skabe (og rigeligt med opbevaringsplads) er, at det giver et mere harmonisk udtryk, når bunkerne er gemt ad vejen. Sammen med mobile møbler er lukkede skabe også et fremragende middel mod nullermænd! |
|
3. Kontraster der virkerKontraster i indretningen giver dit arbejdsværelse liv og personlighed. Skab flotte kontraster ved at kombinere nyt med gammelt, matte overfalder med glatte, træ med stål eller klassisk med kulør. Et godt tip er at holde sig til nogle få stilarter og farver, så indretningen ikke bliver alt for urolig for øjet. Ligesom med tøj gælder det om at finde den perfekte balance, der efterlader et harmonisk og interessant udtryk. Prøv dig frem. Du ved, når den sidder lige i øjet. |

