En god dag starter sjovt nok med
en god nat
Alle vores Nocturne dyner er mærket med en varmeklasse, som guider dig til at finde den rette dyne.
Ligger du på siden, skal du vælge en pude, der fylder rummet ud mellem hoved, nakke og madras, så nakken ikke ligger skævt. Ligger du på ryggen, skal du vælge en pude, der støtter under nakken. Her kan du med fordel gå efter en pude, der er højere ned mod kroppen, da den støtter bedre.
Ergonomisk og korrekt pasform
CUREM PUDER
Book en tid hos vores søvn-eksperter her
Selv om I bor sammen, er det ikke sikkert, I skal have samme madras.
Lad os lige starte med at aflive myten om, at du skal ligge så hårdt som muligt. Det skal du ikke. Faktisk er der alt for mange, der ligger på en for hård madras. Madrassen skal være af en sådan fasthed, at en normal ryg er lige, når du ligger på siden. Du har behov for en blødere madras, hvis du vejer mindre eller har bredere hofter og/eller skuldre – og du har behov for en hårdere madras, hvis du vejer mere. Og hvad angår størrelsen, siger man, at din madras skal være mindst 90 cm bred og 20 cm længere end din højde. Så med mindre du og din partner er lige høje og vejer det samme, kan I med fordel vælge hver sin madras med hver sin hårdhedsgrad.
Hvor blød eller fast en madras, skal du vælge?
Med Danmarks måske største udvalg af madrasser fås vores madrasser i snart sagt alle tænkelige hårdhedsgrader. Så der er helt sikkert èn, der passer til din højde og vægt. Du skal blot indsætte dine informa-tioner i skemaet heroverfor, så foreslår vi en farve, der viser hvilken hårdhedsgrad, du skal kigge efter. Ligger du lige midt imellem to farver, kan du bruge begge hårdheder. Du finder farvesymbolerne ud for hver enkelt seng i vores butikker.
Continentalmadras
Stiller du store krav til din seng. Og er du til komfort i en klasse for sig, så er en continentalmadras et godt valg. Den er opbygget med boksmadrasser nederst, en tyk vendbar madras i midten og en stor topmadras øverst. På den måde sikrer du, at der ikke bliver en revne i midten i dobbeltsengen. En continentalmadras har også den fordel, at den typisk er lidt højere end andre madrasser, og det gør det nemmere at komme ud af sengen.
Curem
Har du problemer med søvnløshed, muskel- og ledsmerter eller uro i benene, kan du med fordel vælge en Curem madras. Curem har en unik evne til at fordele din krops tryk, så din rygsøjle hviler i en anatomisk naturlig stilling, og alle lemmer aflastes, uanset hvordan du sover.
Elevationsmadras
Læser du ofte i sengen, ser tv, eller synes du, det er skønt at få morgenmad på sengen, så er det en god idè at vælge en elevationsseng. Med et tryk på fjernbetjeningen kan du nemlig indstille hoved- og fodgærde i netop den stilling, du ønsker. Du kan løfte den øverste halvdel af madrassen for at læse eller hæve den nederste halvdel, hvis du har kredsløbsproblemer.
Boksmadras
Er du til en seng uden ramme, skal du vælge en boksmadras. En boksmadras er nemlig en sengeramme med indbygget madras, hvor du har mulighed for at montere ben eller meder på. Den består af en madras med to lag fjedre i en indbygget træramme. Den kan kun bruges på den ene side, da trærammen er undersiden. Boksmadrassen er en skandinavisk opfindelse, og er samtidig danskernes foretrukne madras.
Se vores store udvalg af madrasser her.
Se også masser af dyner og puder her.


