IDEmøblers fototur til Sydafrika
Den "danske have"
Stod på hovedet
Ingen tid til solbadning
Planlægning ned til sidste detalje
Vores Team
Mens vi venter på sommer – med IDEmøbler på fototur
Der ligger en måneds intenst planlægningsarbejde bag, når IDEmøbler hvert år sender fotograf, kameraudstyr, stylister, rekvisitter, parasoller, hynder og selvfølgelig havemøbler til mere solsikre destinationer. For mens vi andre skraber is af bilerne om morgenen, sveder IDEmøblers fototeam hvert år i et par uger under Sydafrikas sol.
Dansk have – i Cape Town
Sydafrika er blevet en populær ”location” for danske fotooptagelser, da de lange dage med mange solskinstimer giver masser af effektiv arbejdstid. Samtidig er der mulighed for at anvende lokale modeller af hollandsk afstamning, der til forveksling ligner skandinaver. Og er man ihærdig, er det også muligt at finde steder, der ligner f.eks. en dansk have, terrasse eller strandbred.
Det sidste var dog den største udfordring for IDEmøblers team på dette års fototur. ”Selvom vi var blevet udstyret med en liste over locations, viste mange sig at være uegnede, fordi der hele tiden dukkede en palme, en eksotisk blomst eller en bjergtop op i billedet,” fortæller IDEmøblers stylist, Charlotte Østergaard.
Ikke alt kan planlægges
En anden og mindre udfordring blev de fritgående dyr, som jo er ligeglade med, at de ikke passer ind i et skandinavisk sommerfoto. En del af billederne blev nemlig skudt i en stor nationalpark, og her skulle fotografen styre linsen uden om bl.a. egern og flokke af perlehøns, der nysgerrigt fulgte med i arbejdet.
Selvfølgelig kan man i dag fikse mange ting med digital billedbehandling, men billederne bliver mest autentiske, hvis det kan minimeres. Så allerede hjemmefra ligger der et stort arbejde for stylisterne i at gennemtænke alle detaljer fra blomster til service, der kan få billederne til at emme af dansk sommer. Om det er lykkes er op til dig. Under alle omstændigheder håber vi, du vil nyde den blå himmel og de hyggelige havemøbelmiljøer, mens vi venter på rigtig dansk sommer.
Vil du være med til at kåre det bedste billede?
Deltag i afstemningen nedenfor.


